6 år siden
 | Signa Zausen
Jeg følte min voldtægtsmand"Hører du mig? Hører du mine kvalte ord? Hører du mine dæmpede skrig? Hører du hvordan jeg tigger dig om at stoppe? Hører du at jeg kalder efter min mor, min far, en eller anden, hvem som helst? Hører du at jeg beder til gud? Hører du at jeg siger undskyld?"
Hold da kæft. Her ramte du mig. Du beskriver en helt grundlæggende mekanisme i mennesket. Når desperationen driver os helt derud, hvor man kalder på gud og hver mand og vil trække hvert et grimt ord tilbage, hvis bare det vil få det forfærdelige til at holde op. Du indkapsler den fornemmelse på fornemste vis. Så stærkt!
Og appropos stærk; hvis det her er biografisk, så har jeg en lille besked til dig:
Du er SEJ
Du er STÆRK
Du BESTEMMER
Du har RETTEN
Til at sige NEJ
Eller JA
Og det er helt OKAY
Hvad end du har LYST til
Du har et VALG
Og du er dét værd.
Pas på dig selv og tak fordi du lukkede mig ind.
Kh Signa 6 år siden |
6 år siden
| Signa Zausen
ForladthedDejligt digt som beskriver nogle tanker jeg kan nikke genkendende til.
Jeg kan godt se det smukke i de enkle ligefremme rim, men for mig bliver det til tider lidt for "søgt", altså det skinner for tydeligt igennem at det bare "skulle" rime og derfor godt kan resultere i lidt underlige sætningskonstruktioner, som virker forstyrrende for min læsning. Men det er måske bare min smag.
Tak fordi jeg måtte læse med.
Kh Signa 6 år siden |
6 år siden
| Signa Zausen
FredKære Mira
Sikke en smuk tekst du har skrevet. For mig er der to selvstændige digte i din tekst, som er så fuldendte at de fortjener at stå for sig selv. Jeg er især vild med "det lille" digt. Måden du leger med formerne på ordene. F.eks. fra "at falde", som ofte er noget man ikke gør med vilje og som forbindes med noget negativt, til "at lade sig falde" hvor man omfavner fornemmelsen og bare hengiver sig til det der er. Waow, siger jeg bare.
Signa 6 år siden |
6 år siden
| Signa Zausen
Lille skærm på væggen derAdam,
Jeg er også ret vild med det her. Forbandet godt skrevet. Så fedt struktureret, at jeg faktisk bliver lidt ked af at du bryder rytmen for at tage stilling til verdenssituationen. For mig havde stakato-delen af digtet været et imponerende statement i sig selv - hvis ellers det var blevet ført helt ud til der hvor fortælleren gik i seng, og man vidste at dagen efter var det forfra.
Forøvrigt: Spændende bemærkning om den fjerde statsmagt; medierne ;)
Signa 6 år siden |
6 år siden
| Signa Zausen
Kender du typen?Kære Tommy,
Fedt skriv. - Jeg er også ret vild med slutningen.
Et lille råd: Vær konsistent med din grammatik. I første halvandet vers benytter du dig af "at", f.eks. "som tror at han kan fløjte", hvorefter du udelader "at" i:
"(...) indrømme
(at) han tilhører en opdragelsesanstalt"
og
"(...) for nyligt
(at) vi har samme adresse"
Det virker forstyrrende for læsningen, idet jeg lægger mærke til det og dermed fjerner fokus fra digtets egentlige indhold. Det er ærgerligt.
Kh Signa 6 år siden |
6 år siden
| Signa Zausen
Gennem murenHvor formår du at sige meget med ganske få ord. Slutningen sendte kuldegysninger ned ad ryggen på mig. - Sammen med den skønne stemme i det nummer du linkede til. Tak - for ord og musik
Signa 6 år siden |
6 år siden
| Signa Zausen
Jeg håberKære Jacob
Fint og meget klart digt som berører noget der ligget helt latent i os alle. Tak for det.
Det eneste der skurer lidt i mine øjne er dit punktum der hver gang efterfølger "håber på". For mig forstyrrer det lidt rytmen, fordi det hører sammen med den efterfølgende linje og dermed egentlig i stedet kunne være kommaer.
Kh Signa 6 år siden |
6 år siden
| Signa Zausen
At være stærkFint lille digt; jeg kan godt lide den visuelle struktur, hvor hver linje er længere end den foregående.
Lige en undren: 3. linje. Ordet "forgår". Mener du i virkeligheden "foregår", som i: hvad der sker, eller mener du "forgår", som i: når noget forsvinder/opløses? Et manglende "e" kan gøre en hel del for betydningen og fortolkningen.
Kh Signa 6 år siden |
6 år siden
| Signa Zausen
Klamkøns-karma
Svarkommentar Kære Nils
Jeg har gået og irriteret mig over situationen i en måneds tid, og efter at have fået det lidt på afstand. kriblede det i mig for at få tankerne ned på skrift. Det var vidst meget sundt. Digtet er ubehageligt - ligesom kønssygdomme er det - og det synes jeg digtet skulle afspejle. Det er sgu ikke sjovt, og der er brug for noget ærlighed i den opstillede verden vi efterhånden lever i. Jeg havde ikke drømt om at folk ville tage så godt imod det, tværtimod.
Tusind tak for din kommentar og ros. Det giver opmuntring til at fortsætte.
Kh Signa 6 år siden |
6 år siden
| Signa Zausen
Klamkøns-karma
Svarkommentar Kære Ling
Tusind tak for dine pæne ord. Det gælder om at finde det positive frem, og se tingene fra det perspektiv. Og så at bruge ens oplevelser, både gode og dårlige, til noget konstruktivt.
Kh Signa 6 år siden |
6 år siden
| Signa Zausen
Klamkøns-karma
Svarkommentar Det er sundt at grine, så på den måde bidrager min lille historie til noget godt ;) 6 år siden |
6 år siden
| Signa Zausen
Klamkøns-karma
Svarkommentar Jeg er glad for at rimene virker for dig - jeg var nemlig selv meget i tvivl om hvor vidt det blev "for meget", og sad længe og legede rundt med ordene.
Tak for din kommentar :)
Kh Signa 6 år siden |
6 år siden
| Signa Zausen
Klamkøns-karma
Svarkommentar Kære Stine,
Det er nemlig rigtig skod at ligge der.. men heldigvis kan man bearbejde det ved at skrive - og faktisk også selv se det komiske i situationen. Tak for dine rosende ord.
Kh Signa 6 år siden |
6 år siden
| Signa Zausen
Klamkøns-karma
Svarkommentar ... Og din besked fik mig til at smile. Tak!
Det er en trøst i det mindste at kunne "glæde" andre med mine uheldige oplevelser.
Kh Signa 6 år siden |
6 år siden
| Signa Zausen
MegalomanenUh, jeg er nysgerrig. I begyndelsen troede jeg at det handlede om spindoktorer, det gav mening i mit hoved. Så kom oplysningen om, at der kun er 10 mennesker af hans slags i verden, og så røg den teori. Gad vide hvem det så er? Er det i virkeligheden noget abstrakt? Er det kærlighed? Morale? Griskhed? Hvis det har eksisteret i 1000 år, må det være noget helt eksistentielt og menneskeligt essentielt. Kunne det være religion?
Måske kongen/regenten, som gennem tiderne har haft meget magt, men som nu egentlig er reduceret til en kransekagefigur - i hvert fald på overfladen..
Kort sagt - I am intrigued.
Flot skrevet. Jeg er især imponeret over de vedholdende rim, som figurerer på en meget naturlig måde, og ikke føles "tvunget".
Signa 6 år siden |
6 år siden
| Signa Zausen
Under sneenVirkelig godt skrevet!
Der er en fed progression i det, hvor man vel først var irriteret over sneen. Så er den ved at forsvinde og det frydefulde forår titter frem, blot for at afsløre noget værre end sneen; alt det grimme vi gør ved vores ellers så smukke natur. Produktet af det senmoderne samfunds industrialisering og globalisering.
Tankevækkende. Og en vigtig påmindelse til os alle, som du kommunikerer på fineste vis.
Tak for det.
Mvh Signa 6 år siden |
6 år siden
| Signa Zausen
Reminiscens"Forlængst forsvundet
i nutid og nyere datid."
Er helt vild med den måde du bruger tidsbegreber på. Blot et eksempel på noget af det, der for mig gør det her digt så godt. Du har en gave med ordene, bruger dem på en så fin måde helt uden at overdrive.
Du beskriver på en eller anden måde noget helt universelt. Har vi ikke alle været så forelsket og så fuldstændig overbevist om, at det var for evigt? Indtil det pludselig ikke er det, livet går videre, og man tænker tilbage på det og mindes den her følelse som var det i går. Bittersødt, melankolsk og en del af den man er.
Tak for denne læseoplevelse og de minder det bragte med sig. 6 år siden |
6 år siden
| Signa Zausen
Ironi kan forekommeSom flere af de andre også har nævnt, er det fantastiske ved det her digt, at det kan tolkes på så mange måder, alt efter hvem man er og ens egen forforståelse. Hermeneutik når det er bedst.
En nævner kemo, en anden nævner bytur og tømmermænd. Jeg selv tænkte straks tilbage på mine egne humørforladte dage med bulimi, hvor jeg ofte havde overvejelser, som den du beskriver her. Tak for dine ord, som trak mig tilbage til en tid, hvor jeg ikke havde det godt. Det satte nutiden i perspektiv, og det tror jeg er rigtig sundt.
Signa 6 år siden |
6 år siden
| Signa Zausen
SugarcoatedWaow. Hold da op, hvor er det godt skrevet.
Jeg er især vild med slutningen. Hvor man i starten tænker, at man har at gøre med en lettere irriterende og uintelligent type, der siger ting som: "jeg tænker bare lidt på
Dolce gabbana imens", så nuanceres karakteren i slutningen med reflektionen om "hvem der betaler regningen". Dén havde jeg ikke set komme. Fedt skrevet, specielt måden det hænger sammen på. For eksempel der hvor manden "kører kortet igennem", men "regningen" får en dobbeltbetydning på så elegant vis.
Bravo. Tak! 6 år siden |
6 år siden
| Signa Zausen
FlytningenFørst blev jeg irriteret over den måde det er skrevet på, fordi det er meget stakato på en måde der er forstyrende for læsningen, især i starten. Men så læste jeg det igen, og det gik op for mig, hvor godt det er skrevet. For de få ord, der er, træder virkelig tydeligt frem og understreger budskabet.
Kort sagt
er jeg
vild
med det 6 år siden |
6 år siden
| Signa Zausen
0 og 1Er vild med:
"Indoktrineret til at tro på dets manipulerende tale
om bogens videnskabelige rigtighed.
Uden selv at tænke en selvstændig tanke
accepter vi denne præmis på godt og ondt."
Som ung universitetstuderende ramte det her mig. Jeg sidder selv ofte med oplevelsen af en manglende kritisk sans omkring mig. At studerende kører derudaf på et samlebånd, hvor man fodres de samme tekster og overbevises om deres position som værende urørlige og hvis ord bærer på selve sandheden. Det er bekymrende hvor få der rent faktisk stopper op og overvejer. Det har samfundet sørget for at man ikke tid til i disse fremdriftstider. 6 år siden |
7 år siden
| Signa Zausen
SnublerierFedt! Tak for det. Hvor er det vildt godt godt skrevet. Der er ikke én finger at sætte på dine rim og sætningskonstruktioner, og det hele lyder så dejligt og naturligt når man læser det højt. Giver et smil på læben og en rynke i panden på samme tid. Meget imponerende. 7 år siden |
7 år siden
| Signa Zausen
At blive sig selvSå for Søren. Ja! Hvor er det fedt og godt at læse. Flot komprimeret, som andre har sagt. Leder mine tanker hen på den der kamp om at passe ind, hvor man forsøger at bøje og forme sig selv så man passer ind, men efter en tur i dybet endelig indser, at det bedste er bare at være den man nu er. Jeg smiler. Tak. Zigna 7 år siden |
7 år siden
| Signa Zausen
Et stille livSådan! Hvor er det bare vildt rammende, i hvert fald for mig. Jeg kender godt følelsen af det du beskriver her. Den der kontrast mellem det brusende, voldsomme hav og så det stille vand hvor der er tid til eftertænksomhed. For det er jo netop dér at vi husker at stoppe op og lige tænke os om, minde os selv om hvem vi er, før vi igen bliver kastet rundt i vilde bølgeskvulp. Tak for det her flotte digt. Zigna 7 år siden |
7 år siden
| Signa Zausen
Det der erHaha. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg slog ufriviligt en lille latter op da jeg læste den sidste linje. Hvor er det fedt skrevet. Ikke lige det man havde forventet, men dejligt befriende og åh så velkendt og sandt. Godt skrevet. Zigna 7 år siden |